Beslutning om Historisk og Klassisk Rally Cup

01.06.2011 Historisk Udvalg har efter konsultation via telefon og mail truffet følgende beslutning: Tredje afdeling af Historisk Rally Cup og Klassisk Rally Cup afvikles over den fulde distance i næste DM-rally (DM3 Rally Sønderjylland). Promotoren har bekræftet, at det kan ske for det samme startgebyr, som ville have været gældende, hvis de to cups kun skulle køre det halve antal hastighedsprøver.

Baggrund: I anden afdeling af de to cups, som blev kørt sammen med DM2, Tegee-Dan Rally, var der på grund af bestemmelser om respittid alt for lang afstand mellem DM-rallyet og de to cups. Det gav gener for løbsledelse, officials, kørere, lodsejere, tilskuere, m.v. Derfor søges de to cups nu afviklet som en integreret del af næste DM-rally. Kørerne i de to cups indplaceres så i løbets almindelige seedningsliste.

Afviklingsmæssigt finder udvalget, at det p.t. den mest acceptable løsning.

Historisk Udvalg vil efter løbet revurdere situationen på sit næste møde med henblik på fjerde afdeling af de to cups samt fjerde afdeling af DM i rally, Caramba Rally.

p.u.v.
Michael Eisenberg
Næstformand