Ulrik Linnemann toer i EM-løb

17.05.2011 Ulrik Linnemann kørte sig i A-finalen til den næsthøjeste plads på podiet, da anden afdeling af EM i rallycross blev kørt i Portugal.

På Montalegre-banen kørte det danske stortalent sig til flotte placeringer i de indledende heat, og det betød, at Ulrik Linnemann skulle starte finalen fra pole position.

I løbet slap danskeren kun den norske EM-førende Andreas Bakkerud forbi, og dermed kunne Ulrik Linnemann efter løbet i Portugal sætte 17 point ind på kontoen.

I den samlede stilling ligger Ulrik Linnemann på andenpladsen inden næste løb, der køres allerede den 21.-22. maj i Frankrig.

Foto: Rafoss/ERC24.com