|
|
DASU har fået ny hjemmesideHvis du er vant til at bruge DASU's tidligere hjemmeside, vil du ikke have problemer med at finde rundt på den nye. Den største forskel er, at de sportsspecifikke punkter er samlet i en venstremenu, mens topmenuen udelukkende indeholder de mere generelle punkter. De to punkter fra topmenuen "DASU" og "Medlemsservice" nu er samlet under et punkt i topmenuen. Det er det, der hedder "DASU". Under dette punkt finder du nu dine generelle oplysninger uanset om du er aktiv kører, klubleder, official eller bare er nysgerrig og gerne vil vide mere om motorsport, finde en bane, et løb etc. Den mere sportsspecifikke information finder du som tidligere under de enkelte sportsgrene. DASU's løbskalender er blevet endnu mere avanceret end den var på den tidligere hjemmeside. Det betyder blandt andet, at DASU fra omkring årsskiftet kan tilbyde kørerne online-tilmelding og -betaling til løb, hvis den arrangerende klub ønsker det. Det er endnu ikke alt, der er helt på plads, men det meste af det sidste bliver rettet til indenfor de næste en til to uger. Hvis du på din tur rundt på hjemmesiden savner noget eller har tips og idéer til, hvordan den kan blive bedre, er du som altid meget velkommen til at kontakte Jens Færgemann, jf@dasu.dk. |
||