Dansk Automobil Sports Union (DASU) er hovedorganisation for al organiseret bilsport i Danmark.
DASU er medlem af Danmarks Idræts-Forbund og Federation International de l’Automobil (FIA).
Omkring 8.000 medlemmer er fordelt på ca. 100 klubber rundt omkring i landet.

Blandt DASU's aktiviteter er banesport, karting, rally, bilorientering, MRC og dragracing.
Som medlem af en klub under DASU har man ret til at få udstedt licens indenfor DASU's forskellige områder.
Det overordnede ansvar varetages af en folkevalgt bestyrelse på syv medlemmer.

Dansk Automobil Sports Union er tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund (DIF), den internationale motorsportsorganisation, FIA, det internationale kartingforbund, CIK og det europæiske forbund for radiostyrede biler, EFRA.

Dansk Automobil Sports Unions formål er:
- at fremme og samle dansk automobilsport.
- at virke for og støtte færdselssikkerhedsfremmende arbejde.
- at samarbejde med andre motorsportsorganisationer og andre organisationer, der varetager fælles interesser.
- at repræsentere automobilsporten overfor myndigheder og offentlighed.
- at repræsentere dansk automobilsport overfor udlandet.
- at udøve sportsmyndigheden i Danmark (Autorité Sportive Nationale (ASN)).