Hvad er bilorientering?

I DASU hører bilorientering, økonomiløb og pålidelighedsløb under orienteringsudvalget.

Bilorientering
Den rigtige måde at begynde på for den der kan lide konkurrence i bil, men ikke rigtig race. Alle biler under 3500 kg kan bruges. Det eneste udstyr der er nødvendigt er kuglepen, lineal og måske en plade til køreordren. I bilorientering skal deltagerne følge en forudbestemt rute ved hjælp af kort og en udleveret rutebeskrivelse.
Det gælder om at finde vej i terrænet.
Man kører to i bilen – kører og observatør.


 

 

 

 

 

  

For at kontrollere, at deltagerne følger den rigtige rute med den angivne gennemsnitshastighed, er der på ruten opstillet forskellige former for kontrolsteder.
Bogstavet noteres i et udleveret kontrolkort.

 

 

 

 

 

 

 

 

Køreordren køres ved at følge instruktionerne.
Man starter i punkt 1. Kører herfra til punkt 2. Punkt 2 er en såkaldt hestesko. Den skal tilkøres gennem åbningen. Når man når punkt 6 er køreordren fuldført.

 

 

 

 

 

 

Økonomiløb
Økonomiløb foregår på landevej i almindelige biler. Det drejer sig om at spare mest muligt på de dyre dråber, men en bestemt rute og tidsplan skal overholdes.
Et økonomiløb strækker sig som regel fra 250 til 800 km, og der køres under meget afvekslende forhold i både by og på landevej, men mest på snoede biveje.
Hvor foregår det?
I Danmark køres der som regel to større økonomiløb om året. Interessen for denne sportsgren er stor i Norden, så derfor køres der også nordeuropæisk mesterskab.
Hvordan kommer jeg i gang?
Økonomiløb kan køres uden forudgående uddannelse eller prøver. Der er ingen krav til personlig udrustning.
Krav til køretøjet.
Bilen skal som minimum udrustes med almindelig nødhjælpspakke, almindelige sikkerhedsseler og advarselstrekant. Skal man gøre sig håb om en topplacering, bør bilen være justeret til det optimale.

 

 

Pålidelighedsløb
I pålidelighedsløb er der primært lagt vægt på, at en given rute gennemkøres med en bestemt gennemsnitshastighed, sekundært at den givne rute findes ved hjælp af kort og rutebog.
Løbsruten består af flere etaper, der afgrænses af opgivne tidskontroller.
Der kan forekomme følgende typer af etaper: Pålidelighedsetaper, specialetaper og sekundetaper.
Køreordren minder lidt om en orienterings-køreordre.